Studenterrådets historie


Studenterrådets historie starter, ligesom RUC’s historie, for 40 år siden ved RUC’s oprettelse i 1972. Alting var nyt, og ingen var rigtigt enige om, hvad der skulle ske med det hele.

Der var 665 studerende i tre bygninger med hver deres basisstudie på en mark, og så skulle resten ellers opfindes undervejs. En proces som både studerende og undervisere fra starten engagerede sig i. Nedenstående er et kort oprids af Studenterrådets historie, og RUC’s historie set fra et studenterperspektiv.

 Danske Studerendes Fællesråd (landsorganisationen for studerende) havde ved RUC’s oprettelse fået gennemført, at RUC skulle have et studenterråd, der var uafhængigt af universitet, ligesom landets øvrige universiteter havde.

Det første år bestod rådet af tidligere studerende fra Københavns Universitet, der nu var ansat som undervisere på RUC. Der gik dog ikke lang tid, før de RUC-studerende kunne selv. Fra 1973 har Studenterrådet således været det, vi er i dag: de studerendes talerør og interesseorganisation, uafhængigt af partipolitiske interesser.

Det har altid været en stor diskussion, hvad for et universitet RUC egentlig skulle være. Denne definitionskamp har også været Studenterrådets, og igennem årene har vi studerende sat rigtig mange aftryk på RUC.

Det har vi gjort, fordi vi har formået at stå sammen og gennem en stærk organisering i Studenterrådet insisteret på at repræsentere de studerendes interesser over for resten af RUC – både over for ledelsen og de ansatte. Studenterrådet har dermed været med til at gøre RUC til det universitet, det er i dag.

 

70‘erne

Igennem 1970'erne kæmpede RUC en hård kamp for universitets fortsatte eksistens, hvor talrige demonstrationer og happenings med støtte fra den øvrige studenterbevægelse var med til at sikre, at RUC fortsat består i dag. 35.000 studerende demonstrerede for RUC’s bevarelse over hele landet.

Studenterrådet diskuterede både internt og eksternt RUC’s struktur og uddannelsernes indhold. I 1976 trak Studenterrådets sig fra universitets bestyrelse, da RUC blev sat under administration af ministeriet.

I årtiets slutning indførte RUC pensum og eksaminer (noget der ikke eksisterede i de første år). Det lykkedes bl.a. Studenterrådet at få trykt en opfordring til boykot af eksamen på bagsiden af eksamensbrevene, som ellers havde været forsvarligt låst inde. Det resulterede desværre i, at 203 studerende blev midlertidigt bortvist for at følge opfordringen.

Og så var Studenterrådet utroligt nok med til at forårsage at kantinen, som Studenterrådet selv drev, gik konkurs, da man i sympati med de studerende på landets øvrige universiteter boy-cuttede kantinedriften. Sådan kan man åbenbart også føre studenterpolitik.

 

80‘erne

I 80'erne opstod kombinationsuddannelserne. Det var en måde at få budgettet til at gå op på, og at få de mange forskellige strømninger på RUC til at finde sammen om en fælles uddannelsesstruktur.

RUC havde dengang – ligesom i dag – rigtig mange fag på trods af, at vi er et lille universitet. Man oprettede mange professionsrettede uddannelser som Forvaltning og Erhvervsøkonomi, men havde samtidig de mere traditionelle fag som Matematik og Historie i én struktur. I begyndelsen var kombinationsfriheden ganske begrænset, men efterhånden blev det, ikke mindst takket være Studenterrådets indsats, muligt at kombinere frit, som vi også kender det i dag.

80’erne var også årtiet, hvor Bertel Haarder blev uddannelsesminister, og Studenterrådets aktive brugte en stor del af deres universitetstid på Christiansborgs Slotsplads for at sikre RUC’s overlevelse.

I 1988 blev Trekroner Station indviet efter studerende i årevis havde trukket i togenes nødbremse for at komme af tæt på universitet. Det var også året, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og Politiken udnævnte RUC til Danmarks bedste universitet.

 

90‘erne

I 90'erne kom der flere studerende til RUC, og universitet blev i 1994 igen kåret som landets bedste – denne gang af Jyllands-Posten. Internt diskuteredes det, hvordan man kunne bibeholde de studenterstyrede uddannelser med den større studentermasse. Kampen handlede om de studerendes medbestemmelse og deres formelle indflydelse på universitets institutter.

Resultatet blev, at den direkte indflydelse på kurserne blev mindre. Det lykkedes dog Studenterrådet at få igennem, at der skulle være studenterrepræsentation i institutbestyrelserne.

Samtidig var Studenterrådet i perioden med til en række aktioner, der alle havde konkrete hverdagsforbedringer for øje. Som et eksempel kan nævnes at studerende trampede en sti gennem markerne fra Trekroner Station til RUC - den samme sti der nu er asfalteret og flisebelagt.

 

00‘erne

Det nye årtusinde blev indledt med to – i Studenterrådets øjne – store katastrofer: I 2003 afskaffede en ny universitetslov det meste af de studerendes og ansattes indflydelse på universitet. Året efter blev gruppeeksamenen gjort forbudt.

Med den nye universitetslov fulgte både et bestyrelsesflertal bestående af erhvervsfolk og en enevældig rektor, der gjorde det meget sværere for studerende og ansatte at få indflydelse på universiteternes udvikling. For RUC’s vedkommende betød det en upopulær institutreform, censur af studerende i RUC’s nyhedsbrev og ingen kompromisvilje i samarbejdet med studerende og ansatte. Det førte til oprettelsen af Hippocampus, der (frem til oprettelsen af Rusk) var universitets uafhængige og studenterdrevne universitetsavis.

Utilfredsheden kulminerede i en budgetsag ved vedtagelsen af budgettet for 2008, hvor bestyrelsen blev forelagt et budget, der betød voldsomme nedskæringer og op imod 30 fyringer.

Modsvaret til dette kom prompte fra Studenterrådet. De RUC-studerende gik på barrikaderne, og det lykkedes at skabe så mange protester op til det afgørende bestyrelsesmøde, at beslutningen om fyringer i første omgang blev udskudt og senere helt undgået. Et halvt år senere skiftede rektor sit job på RUC ud med et i Irland. En periode med voldsom tumult på RUC var så småt ved at være overstået.

 

De seneste år

I de seneste år har Studenterrådet arbejdet hårdt for at forbedre RUC’s uddannelseskvalitet. Da universitet skulle have ny bachelorreform i 2011, var det Studenterrådet, som foreslog det altafgørende kompromis for en ny stuktur: 1½ års basis og muligheden for valgfrie kurser.

Året efter var Studenterrådet med til at samle 200 studerende til et universitetsbestyrelsesmøde, hvor besparelser på instituttet for Natur, Systemer og Modeller (NSM) truede med at lukke for hele det naturvidenskabelige uddannelsesområde på RUC. Presset fik heldigvis bestyrelsens eksterne flertal på andre tanker.

Efter fem hårde år fik Studenterrådet i 2013 gevinst af lang tids arbejde, da RUC’s Studenterhus åbnede, ligesom der var blevet oprettet en årlig studiemiljøpulje på 200.000 kroner, som studerende kan søge til deres projekter.

Efter de mange sejre har 2013 og 2014 desværre budt på både fremdriftsreform og dimensionering. Studenterrådet stod i 2013 i spidsen da 300 studerende blokerede administrationen for sikre, at RUC ikke indførte ekstra stramme fremdriftstiltag – hvilket lykkedes. Men dimensioneringen vil stadig få store konsekvenser for RUC.

Som et lyspunkt i 2014 var Studenterrådets repræsentanter i universitetsbestyrelsen med til at ansætte Danmark første rektor med fokus på uddannelse (på de andre universiteter har rektor hovedansvaret for forskning), Hanne Leth Andersen.

2014 var et år, som viser, at det stadig er nødvendigt, at vi som studerende kan stå sammen og råbe højt, når det er nødvendigt. Det viser også, at vi kan lægge det hårde arbejde, der skal til, når der skal skabes konstruktive idéer på alle de udfordringer, RUC står over for i dag og i fremtiden.

  

Vi er stolte over, at Studenterrådet igennem mere end 40 år har været stedet, hvor de RUC-studerende samles om vores fælles interesser. Vi håber, at denne historiske gennemgang har givet dig et indblik i, hvad vi kan udrette, når vi som studerende står sammen og kæmper for vores fælles interesser!