Landspolitisk Udvalg

Landspolitisk Udvalg stedet, hvor du har mulighed for at diskutere relevante uddannelsespolitiske spørgsmål. Her kan du være med til at koordinere, hvordan vi som RUC og som Studenterråd skal forholde os til nationale uddannelsesspørgsmål.

Hvad laver vi?

Studenterrådet på RUC er en del af en national bevægelse der kæmper for studenterindflydelse i forskellige nationale fora. Vores nationale organisation, der organiserer universitetsstuderende hedder Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Du kan læse mere om DSF og holde dig opdateret enten via deres hjemmeside eller via deres facebook. Du finder links længere nede.

I Landspolitisk Udvalg diskuterer vi nogle af de sager, som berører os som RUC-studerende, men som kommer fra nationalt hold. Dette kunne fx være fremdriftsreformen, begrænsninger på studieoptag og finansiering af universiteterne. På vores møder afklarer vi, hvad vi som RUC-studerende skal mene om forskellige nationale sager og samtidig, hvordan vi kan hjælpe DSF med at kæmpe vores sag.

Arbejdet i Landspolitisk Udvalg foregår typisk gennem deltagelse i møder og i mødeforberedelse. Der er ikke krav om at man sætter sig ind i alle landspolitiske sager, men det kan typisk være en fordel at kende til nogle af de tiltag der foregår nationalt for bedst muligt at kunne deltage i møderne.

Hvordan kan du være med?

Landspolitisk Udvalg er en god måde at lære mere om de uddannelsespolitiske reformer, der hele tiden påvirker vores hverdag som studerende. Man kan hurtigt lære at få styr på de dagsordener, der præger uddannelseslandskabet og være med i diskussioner om, hvordan vi bedst indretter vores uddannelsessystem. DSF er desuden også en måde at hjælpe dig selv og dine medstuderende gennem nationalt arbejde og kampagner.

Hvis du ønsker at blive en del af Landspolitisk Udvalg, kan du under vores kalender finde ud af, hvornår vi holder møder. Kontakt gerne udvalgskoordinatoren (kontaktoplysninger nedenfor), så du også kan få sendt dagsorden og relevant information omkring mødet.

Du har desuden også mulighed for at være med til at repræsentere RUC i DSF’s uddannelsespolitiske eller levevilkårspolitiske udvalg. Hvis du ønsker at deltage i disse møder, kan du ligeledes kontakte udvalgskoordinatoren.

Links

Du kan finde DSF’s hjemmeside her: www.dsfnet.dk

Du kan finde DSF’s facebookside her: www.facebook.com/DanskeStuderende

Kontaktinfo

Email: studenterraadet@studenterraadet.dk.

Kontaktperson: 

 

Pia Maagaard Hansen

Bestyrelsesmedlem
Medlem af Akademisk Råd

Udvalg: 
Universitetspolitisk Udvalg, Landspolitisk Udvalg og RUC'ers By Choice
Studie: Journalistik og Datalogi

Telefon: 6089 8345
Email: pia@studenterraadet.dk