Universitetspolitisk Udvalg (UNIPOL)

Vil du gerne diskutere universitetspolitik på RUC? I Universitetspolitisk Udvalg, også kaldet UNIPOL, mødes Studenterrådets indvalgte repræsentanter med andre studerende og diskuterer de sager, der skal tages stilling til i Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen.

Hvad laver vi?

Universitetspolitisk Udvalg arbejder både med de sager, der er oppe i RUC’s styrende organer, men også mere generelt med hvordan vi udvikler RUC’s uddannelser og studiemiljø bedst muligt. Det er i dette udvalg, vi forbereder os til møder i RUC’s styrende organer, såvel som politikudvikler generelt på hvordan vi gør RUC til et bedre sted at studere.

Universitetspolitisk Udvalgs arbejde i øjeblikket

Af sager, der for nylig har været taget op i RUC’s Akademiske Råd, Uddannelsesudvalg og Bestyrelse har vi bl.a. arbejdet med udformningen af den nye kandidatreform, herunder sammenlægning af kandidatstudienævn og begrænsning af mulighederne for at kombinere fag. Der har været meget fokus på implementering af fremdriftsreformen, som er trådt i kraft for nye bachelorstuderende 1. september 2014. Desuden har vi arbejdet med at sætte nogle fælles administrative rammer op for alle RUCs uddannelser, så det bliver gennemskueligt, hvordan studierne er struktureret.

 I forbindelse med kandidatreformen har vi fokuseret på, at når fagkombinationsmulighederne på kandidaten skal begrænses, skal det ske ud fra faglige overvejelser. Vi har lagt vægt på, at begrænsningen kun er i orden, hvis man sikrer at kvaliteten højnes markant. At studienævnene sammenlægges er også kun acceptabelt, hvis der sikres medbestemmelse af inddragelse af studerende på andre måder.

Desuden har vi fået sikret, at ingen nuværende studerende (dvs. dem der blev optaget i 2014 og før) forhindres i at tage den uddannelse, de blev optaget med lovning på at kunne tage. Det vil sige, at hvis man lige nu læser en bachelor-kombination, som giver adgang til en kandidat-kombination, der ikke fremover kommer til at eksistere i kandidat-strukturen, vil man stadig godt kunne tage den. Begrænsningerne kommer altså kun til at gælde for de studerende, der starter i 2015.

UNIPOL arbejder proaktivt med at sætte fokus på at udvikle projektarbejdet på især 1. år af bacheloruddannelserne, så de studerende opkvalificeres i, hvad og hvordan det egentlig er, de lærer igennem projektarbejdet.

I forbindelse med dimensioneringsudspillet fra regeringen arbejder vi i UNIPOL med, hvad det vil have af betydning for RUC og særligt for vores bacheloruddannelser, som er så anderledes end andre universiteters, fordi de har brede indgange.

Hvordan kan du være med? 

Universitetspolitisk Udvalg mødes løbende. Er der noget, du synes vi skal tage op, eller har du en mening om, hvad Studenterrådet skal kæmpe for, er dette udvalget at være aktiv i. Man er altid velkommen til møderne i UNIPOL, og man kan desuden kontakte udvalgets formand Therese Cederberg Nielsen - find kontaktinformationer nedenfor.

Kontaktinfo

Generel email: unipol@studenterraadet.dk

Kontaktperson: 

 

Pia Maagaard Hansen

Bestyrelsesmedlem
Medlem af Akademisk Råd

Udvalg: 
Universitetspolitisk Udvalg, Landspolitisk Udvalg og RUC'ers By Choice
Studie: Journalistik og Datalogi

Telefon: 6089 8345
Email: pia@studenterraadet.dk